Informationer
Start 10.09.2026 13:00
Slut 13.09.2026 13:00
Antal tilmeldte 14
Lokation Prag, Tjekkiet
Kontaktperson Kurt Christensen

FABs STUDIETUR 2026
 

FAB har i 2026 valgt at sætte fokus på en by i det tidligere Østeuropa. Prag er i dag også kendt som en af Europas bedst bevarede og smukkeste hovedstæder – men netop byens historiske lag og hurtige vækst skaber en række markante planlægningsmæssige udfordringer:  

Historisk bykerne vs. moderne udvikling. Prags centrum er på UNESCOs verdensarvsliste og det stiller stramme krav til renovering og nybyggeri i byens centrale dele – så hvordan skaber man udvikling/transformation i en by med moderne boliger, kontorer og infrastruktur uden at kompromittere den historiske skyline?

Klimatilpasning. Byen ligger langs Modau (Vlata) – på ondt og godt. Floden har historisk skabt kontakt til omverdenen og ikke mindst skabt handel. Men udfordringer nu er skybrud og flodoversvømmelser og den historiske bymidte rummer ikke mange grønne områder. 

Trafik og mobilitet. Prag har en stærkt kollektiv infrastruktur – primært opbygget under planøkonomien før 1989 - men med en nu mere markedsorienteret planlægning har biltrafikken været stærk stigende og skabt både barrierer og store parkeringspres i de centrale dele af byen.

Boligmangel og prisstigninger. Prag har ligesom andre storbyer i Europa oplevet kraftige boligprisstigninger – og står nu med et begrænset udbud af nye boliger som forhindrer nye og især unge i at etablere sig i byen. Samtidig sker der gentrificering i de tidligere og nu eftertragtede arbejderkvarterer.  

Post- socialistisk bystruktur. Efter 1989 har byen gennemgået hurtigtransformation fra statskontrolleret planlægning. Konsekvenser er fragmenteret byudvikling, private developeres stærke rolle/dominans, manglende langsigtet helhedsplanlægning i visse områder, nedslidte forstadsbyggeri fra 60’erne med renoveringsbehov. 

Prag står i dag med et klassisk europæisk spændingsfelt mellem: Bevaring vs. fortætning, Turisme vs. lokal livskvalitet, Markedsdrevet udvikling vs. strategisk planlægning, Klimatilpasning vs. historisk bystruktur.

FAB vil med turen sætte fokus især på de transformationer, der sker i centralbeliggende arealer og klimatilpasning udfordringerne - men også søge at få konkrete svar på andre af de ovennævnte udfordringer gennem møde med de lokale planmyndigheder. Endelig at se konkrete løsninger gennem brug af lokale guider. 


PRAKTISKE FORHOLD

Turen afvikles fra torsdag d. 10 sept. 2026 kl. 13.00 til søndag d. 13 sept. 2026 midt på dagen. Man sørger selv for at komme til/fra Prag.

Pris: 3.800 kr. (inkl. hotel, guider, lokal transport, administration o.a.).
Hotel: Centralt beliggende hotel. 

Betaling: Depositum på kr. 500,00 opkræves ved tilmelding via faktura fra sekretariatet.
Restbeløbet opkræves senere – ligeledes via faktura fra sekretariatet.

Kontaktpersoner: Peer Frank, tlf. 60 11 42 75, Kurt Christensen, tlf. 24 22 53 50

 
 

Filer

Filer
Filnavn  
FAB studietur 2026 Prag.pdf